1 m³ koster (1000 l.) koster 6 kr. i fast afgift + 6,25 kr. i forbrugsafgift + moms. Derudover skal der betales for kloakering til regionskommunen.

Hver gang, du sparer på vandet, er du med til at sørge for, at vi også har rent grundvand i fremtiden. Det er godt at tænke på, hver gang man tænder for vandhanen - både på badeværelset, i køkkenet og på skolen.

Vandspild er overflødigt forbrug, som ingen har glæde af. Det drejer sig om alt fra dryppende vandhaner til utætte installationer. Desværre er de sidste både de sværeste at opdage og de mest kostbare, fordi det ofte drejer sig om enorme mængder vand fra selv en lille sprække.

Check dit vandforbrug
Vi er alle blevet bedre til at spare på vandet, men det er vigtigt fortsat at være opmærksom på sine vaner og vandinstallationer. Check jævnligt om der er utætte vandinstallationer på ejendommen.

Aflæs vandmåleren om aftenen når alle i huset er gået i seng, og ingen bruger vand. Aflæs vandmåleren igen om morgenen før nogen bruger vand. Er aflæsningen om morgenen forskellig fra aflæsningen om aftenen tyder det på, at der er en utæthed i vandinstallationerne, som skal udbedres.

En utæt vandledning f.eks. under gulv, som får lov at løbe i månedsvis uden at blive opdaget, er en dyr affære. Aflæs derfor din vandmåler mindst en gang månedligt og undgå ubehagelige overraskelser, når vandregningen kommer.

En vandhane som drypper kan koste fra 500-3.800 kroner om året. Et toilet, der løber, kan nemt koste over 1.000 kr. om året.

Et brusebad koster ca. 1 krone og 15 øre i minuttet. Husk, at du ikke skal bruge vand, mens du sæber dig ind, så der kan du lige så godt slukke for vandet. Skift til en vandsparende brusertype.

Mange har en dårlig vane med at lade vandet løbe, mens de børster tænder. Det er der absolut ingen grund til. Installer perlatorer (luftblandere) på vandhanerne, det er nemt, billigt og effektivt.

Hvis din vaskemaskine er 10 år gammel, bruger den cirka 100 liter vand til en vask - en ny maskine med "A"-mærke bruger det halve. Brug spareprogram som reducerer forbruget af både el og vand.
 
Og så bruger vaskemaskinen jo også strøm, så tænk på, om du ikke lige kan bruge tøjet en dag til, inden det ryger i vasketøjskurven. Brug vaskebold og spring forvasken over.

Udskift et for gammelt toilet med et nyt dobbeltskyllende (stort og lille skyl), husk at bruge "lille skyl", og spar 5-6 liter vand pr. skyl.

Hvad koster en m3 vand?
Sømarkens Vandværk tager kr. 6,- pr. m3. Derudover skal vandværket opkræve kr. 6,37 i vandafgift til staten. Til begge beløb skal der tillægges moms.

Vandafledningsafgiften (kloak) opkræves af Bornholms Regionskommune. 

Hvor mange liter vand bruger en person i gennemsnit pr. døgn?
Svar: 119 liter pr. person pr. døgn (2006-tal)

Jeg har købt ny opvaskemaskine, hvad er vandets hårdhedsgrad?
Svar: Vandet fra Sømarkens Vandværk betegnes som hårdt - svarende til 16,3 hårdhedsgrader.

Hvad gør jeg, når mit vasketøj er blevet gult på grund af snavs i vandet?
Svar: Hvis din bomuldstøjvask er blevet gul på grund af snavs i vandet efter f.eks. ledningsbrud, anbefaler Forbrugerstyrelsen følgende: Det misfarvede tøj lægges i blød i vand tilsat 1 dl. (3 breve) citronsyre pr. 10 ltr. vand. Efter ca. ½ time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning af 3 dl. soda til 10 ltr. vand. Tøjet skylles og behandles som efter almindelig vask.

Må jeg bruge vand til at vaske min bil?
Svar: Ja, der er ikke forbud mod bilvask med slange. 

Må jeg bruge vand til at vande min have?
Svar: Ja, det er tilladt at vande have, men Sømarkens Vandværk skal gøre opmærksom på, at det økonomisk er en rigtig dårlig ide for den enkelte forbruger.  

Opfylder vandets kvalitet gældende regler?
Svar: Ja. Der henvises til afsnitet om vandkvalitet.

Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg opdager en vandsprængning?
Svar: Ring straks til driftlederen på tlf. 40 41 82 56

Hvor er min stophane placeret?
Svar: De fleste steder er stophanen placeret i forbindelse med målerbrønden. Lukning af vand foregår lettest ved lukning af hanen som er placeret før måleren i målerbrøndeb.  

Kan jeg stole på at min vandmåler viser korrekt?
Svar: Sømarkens Vandværk udfører løbende kontrol af vandmålerne. Målerne bliver ved stikprøvekontrol udtaget til kontrol på et særligt til opgaven akkrediteret laboratorium. Det sker efter et særligt program som er styret af lovgivningen.  

Skal jeg holde løbende kontrol med mit forbrug?
Svar: Ja. For at være opmærksom på eventuel lækage, anbefales det  at den enkelte forbruger jævnligt kontrollerer vandmåleren.

Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg ikke forstår min vandregning?
Svar: Driftslederen kan kontaktes på tlf. 40 41 82 56

Hvordan melder jeg flytning til vandværket?
Svar: Flytning skal meddeles til drifstlederen på tlf. 40 41 82 56

Hvad vil det sige, at være andelshaver i vandværket?
Svar: Som andelshaver er du "medejer" af Sømarkens Vandværk. Du har stemmeret på Vandværkets generalforsamling, og kan vælges til bestyrelsen for vandværket.  

Driftsleder Anders Hjorth Jensen
Strandvangen 1
3720 Aakirkeby
Tlf.: 40 41 82 56

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
 

Henvendelse vedrørende uheld, drift, tilsyn og installationer kontakt: driftsleder på tlf. 40  41 82 56

Henvendelse vedrørende vandregning, måleraflæsning og flytning kontakt: driftsleder på tlf. 40  41 82 56

For Andelsselskabet Sømarkens Vandværk

§ 1

Selskabet, der er stiftet den 22. april 1965 er et andelsselskab, hvis navn er Andelsselskabet Sømarkens Vandværk.

Selskabet har hjemsted i Bornholms Regionskommune.

Formål
§ 2

Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vand-forsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand samt at varetage medlemmernes fælles interesser i vandforsyningsspørgsmål samt deraf afledte forhold.

Medlemmer
§ 3

Enhver, der har tinglyst adkomst til fast ejendom i forsyningsområdet, kan blive medlem af selskabet.
For ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, er det ejerne af de enkelte ejerlejlig­heder, der er medlem, med mindre andet er tinglyst på ejendommen.

Medlemmernes rettigheder
§ 4

Selskabets medlemmer har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår, der er fastsat i det af Bornholms Kommune fastsatte regulativ.
Ved indmeldelse udleveres vedtægter, regulativ og gældende takstblad.

Medlemmernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt
§ 5

For enhver af selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne personligt, subsidiært og solidarisk.
Medlemmerne hæfter indbyrdes solidarisk i et forhold, der svarer til medlemmets hovedanlægsbidrag.

Beløbsstørrelsen beregnes på baggrund af det prisniveau, der er gældende på det tidspunkt, et krav gøres gældende ved domstolene.

Ethvert medlem indtræder med alle de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af vandværkets regulativ og takstblad - herunder betaling af anlægsbidrag, samt af nærværende vedtægter.

Såfremt et medlem overdrager sin ejendom, er medlemmet - ved dødsfald medlemmets bo - forpligtet til at drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i medlemmets forpligtelser over for selskabet. Når selskabet modtager meddelelse om ejerskifte, ophører medlemmets rettigheder og forpligtelser over for selskabet.

Udtræden af selskabet
§ 6

Udtræden af selskabet kan ske ved grundens ophør som selv­stændigt matrikelnum­mer, eller hvis ejendommen overføres til andet forsynings­område.

Såfremt en grund ophører som selvstændigt matrikelnummer, afbrydes stikledningen fra forsyningsledningen, og medlemmet udtræder af selskabet.

Ved udtræden kan der ikke udbetales eller udloddes andel i selskabets formue, ligesom eventuelle omkostninger afholdes af medlemmet.

Levering til ikke-medlemmer (købere)
§ 7

Institutioner - som ifølge deres natur - eller ejere af enkelte ejendomme - som ifølge særlige omstændigheder - ikke kan være medlemmer, vil mod en af bestyrelsen fastsat afgift - kunne få leveret vand. Sådanne købere skal forpligte sig til at overholde vandværkets vedtægter og regulativ.

Det samme gælder distributionsforeninger/selskaber, der helt eller delvist dækker deres leveringspligt ved køb fra selskabet.

Bestyrelsen fastlægger i hvert enkelt tilfælde vilkårene for sådanne vandleverancer.

Generalforsamling
§ 8

Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i maj måned.

Indkaldelse til generalforsamlinger, såvel ordinære som ekstraordinære, sker med mindst 14 dages varsel ved særskilt meddelelse til hvert enkelt medlem.

Forslag skal for at kunne behandles på ordinær generalforsamling, afgives til bestyrelsen senest den 15. april .

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

4. Budget for det/de kommende år forelægges til godkendelse

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg af medlemmer og suppleant til bestyrelsen

7. Valg af revisorer og revisorsuppleanter

8. Eventuelt

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 25 % af medlemmerne fremsætter skriftlig forlangende herom til bestyrelsen, ledsaget af en skriftlig dagsorden.

I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden to måneder efter modtagelsen af den skriftlige begæring, og dagsordenen skal udsendes med indkaldelsen.

De på generalforsamlingen trufne beslutninger indføres i referat, der underskrives af dirigenten.

Stemmeret og afstemninger
§ 9

Hvert medlem har én stemme, uanset vedkommende ejer flere ejendomme.

Et medlem kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt. Et medlem kan dog udover egen stemme kun afgive yderligere én stemme ved fuldmagt.

Ethvert medlem kan kræve hemmelig afstemning. Købere i henhold til § 7 har ret til at overvære generalforsamlingen og har taleret, men ingen stemmeret. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed.

Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de stemme­beretti­ge­de er til stede, og når mindst 2/3 af disse stemmer for.

Er kun den anden af disse betingelser opfyldt, kan forslaget vedtages på en efterfølgende ekstraordinær- eller næste års ordinære generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte stemmeberetti­gede.

Bestyrelsen
§ 10

Selskabets bestyrelse består af 5 medlemmer, valgt blandt medlemmerne for 2 år ad gangen, idet der hvert år på den ordinære generalforsamling afgår skiftevis 2 og 3 medlemmer.

Herudover vælges hvert år en suppleant, som ved afgang fra bestyrelsen tiltræder i bestyrelsen. Suppleanten indtræder i det afgåede medlems resterende valgperiode.

Genvalg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig selv. Den er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen kan til varetagelsen af den daglige drift ansætte fornødent personale og ligeledes afholde de efter dens eget skøn nødvendige udgifter til administration, reparation og vedligeholdelse.

Bestyrelsen har ansvar for regnskabsførelsen og opstiller årsregnskab og budget.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører referat , der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

Anlægsvirksomhed, der overstiger det vedtagne budget incl. eventuelle henlæggelser, skal forelægges generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan i tilfælde af overtrædelse af konkrete påbud pålægge overtræderen en særafgift, som skal fremgå af takstbladet.

Den daglige ledelse af vandforsyningen § 10 a

Den daglige ledelse varetages af en af bestyrelsen ansat driftsleder. Driftslederen foretager de for driften fornødne indkøb og dispositioner.

Tegningsret
§ 11

Selskabet tegnes af formanden i forening med ét bestyrelsesmedlem. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og ved udstedelse af gældsbeviser kræves dog hele bestyrelsens underskrift.

Bestyrelsen kan meddele prokura.

Regnskab
§ 12

Selskabets regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31.december.

Det årlige overskud, der måtte fremkomme efter forsvarlige afskrivninger og henlæggelser, kan ikke udbetales til medlemmerne.

Revision af regnskaberne foretages jfr. generalforsamlingsbeslutning af den/de generalforsamlingsvalgte revisor(er). samt en af bestyrelsen eventuelt antaget revisor. Årsregnskabet underskrives af revisorerne og bestyrelsen.

Opløsning
§ 13

Opløsning kan kun besluttes, såfremt 3/4 af samtlige stemmeberettigede stemmer derfor. Dersom opløsningen vil kunne ske uden indskrænkning i forsynings­mulig­hederne, f.eks. ved fusion med et andet vandværk eller ved kommunal overtagelse, kan opløsningen dog besluttes efter de i § 9 angivne bestemmelser vedrørende vedtægtsændringer.

Den opløsende generalforsamling træffer afgørelse om eventuelle aktivers anvendelse. Et eventuelt overskud kan ikke udloddes til medlemmerne, men kan overføres til et andet selskab, der varetager samme eller lignende formål som selskabet.

Ikrafttræden
§ 14

Selskabets vedtægter er sidst ændret på ekstraordinær generalforsamling den 16. maj 2006. De træder i kraft den 16. maj 2006.

__________________________                                                                   ______________________________                

Dirigent     Flemming Kofoed                                                                         Formand   Trygve Spanner Lund

Her kan du downloade forskellige referater, årsberetninger og regnskaber.

 Indkaldelse til den årlige generalforsamling fremgår på fakturaen/regningen som hvert år bliver udsendt Jan/febr. 

Generalforsamlingen 2026 blever afholdt tirsdag d. 12. maj kl. 19.30 på  Pedersker Samlingshus.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Valg af stemmetællere

3. Beretning om det forløbne år. (2025_Beretning)

4. Det reviderede regnskab foreligges til godkendelse (2025_regnskab)

5. Budget for kommende år foreligges til godkendelse (2026_Budget)

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant. På

valg er:

Jens Hjorth Jensen (modtager genvalg)

Ole Folkmann (modtager genvalg)

Ny suppleant. På valg er: Flemming Madsen (modtager

genvalg)

7. Valg af revisorer og revisorsuppleant.

På valg er: Henrik Westh Thorsen

På valg er: revisorsuppleant Jens Otto A. Sonne

8. Behandling af indkomne forslag. Ingen indkomne forslag inden fristen d. 15.4

9. Evt 

Indtil etableringen af Sømarkens Vandværk i 1965, var der en stor del af både helårsboliger og sommerhuse, som ikke havde indlagt vand. Man havde brønde, og på det tidspunkt var der mange huse som stadig havde gammeldags udendørs vandpumper som eneste måde at få vand til husholdningen.
Vandkvaliteten i mange brønde var ringe, og flere steder var det ofte at brøndene kun kunne levere begrænsede vandmængder i sommermånederne. 

Vandværkets stiftende generalforsamling afholdtes den 22. april 1965, og det var P. Spanner Lund, der havde gjort en stor del af forarbejdet. Det blev også ham, der på den stiftende generalforsamling forelagde planerne. Fra starten var det meningen, at værket skulle forsyne det meste af Sømarken. 
P. Spanner Lund blev valgt til formand, og Leif Poulsen blev kasserer. Den øvrige bestyrelse kom til at bestå af Anker Poulsen, Ingeniør Svend Olsen og repræsentant C. Jespersen. På mødet fik bestyrelsen bemyndigelse til køb af grund og til anlæg af ledningsnet. Allerede den 18. maj begyndte man at bore efter vand. Man var så forudseende at anskaffe et stempel og addresseringsmaskine til kassereren.
P. Spanner Lund blev tilsynsførende ved vandværket, der allerede året efter blev udvidet til også at forsyne den vestlige del af Vestre Sømark.
Hele anlægget kostede 138.759,- kr.

I 1968 var der 181 andelshavere, i 1978 var antallet vokset til 509. Ved 10 års jubilæet i 1975 kunne formanden konstatere, at værket var blevet langt større, end nogen havde forestillet sig ved starten.

I 1981 overtog Leif Poulsen pasningen af værket, og blev samtidig ansat fuldtids som driftsleder. P. Spanner Lund flyttede fra Sømarken og trak sig i den forbindelse som formand ved generalforsamlingen d. 11. maj 1982, og afløstes som formand af Erik Folkmannn, der havde været medlem af bestyrelsen siden 1967.
Erik Folkmann trak sig i 1998, og derefter blev Trygve Spanner Lund valgt som formand og er det fortsat.

Der blev foretaget boringer efter vand i 1965, 1969, 1973, 1974, 1980, 1982 og 2010. 5 af disse boringer bruges i øjeblikket og den seneste boring som blev etableret i 2010 er taget i brug i 2012.
 
I starten af 90erne indtil 1994 oppumpede værket ca. 80.000 m3 vand årligt og havde en indvindingsret til 100.000 m3. I 1995 indførtes vandmålere, og det oppumpede vand blev herefter reduceret til ca. 45.000 m3 årligt. Denne mængde har været ret stabil på trods af stadig flere andelshavere. Der var i 1998 ca. 600 andelshavere og det er blevet til 782 i 2025.

I forbindelse med ny tilstandsrapport besluttede bestyrelsen i 2015 at bygge et nyt vandværk, fordi det 50 år gamle vandværk var slidt og ikke tidssvarende. Renoveringer af det gamle vandværk ville blive alt for dyrt og stadig ikke en fremtidssikret løsning. Det nye vandværk er sat i drift i dec. 2016. 
 
Der findes stadig ubebyggede sommerhusgrunde i området, og det forventes at der vil være en fortsat mindre tilgang af nye andelshavere indenfor de nærmeste år.

Pr. 1 Jan 2026 er nyt regulativ trådt i kraft. Det nye regulativ kan ses under fanen Information, hvor der er link til både det gamle regulativ og det nye.

Sømarkens Vandværk forsyner 782 forbugsadresser med rent drikkevand.

Værket er fuldautomatisk, dvs. oppumpning af råvand, iltning, filtrering og udpumpning til forbrugerne, styres elektronisk. Ved stort forbrug, øger de frekvensstyrede pumper automatisk udpumpningen, så trykket konstant er stabilt. 

Vandet bliver hentet i vandværkets 5 boringer.
Vandværket udpumper ca.40.000  kubikmeter vand til vandværkets forbrugere pr år.

Hårdhed
Drikkevandet fra Sømarkens Vandværk er temmelig hårdt vand. Hårdhedsgraden er målt til 14.

Hårdhedsgraden vurderes efter nedenstående skala:

Kort over ledningsnet og stophaner

 Sømarkens Vandværks hoved- og stikledningsnet kan findes på: www.soemarkensvandgis.vandnet.dk

I højre hjørne trykkes på lagkontrol - skærmkort - matrikler.  Her kan ses stophaner, målerbrønde og stikledninger. Jordledning på egen matrikel er ikke registreret, da det er ejerens eget ansvar at kende til jordledningens beliggenhed.

Under afsnittet Information er der link til "regulativ for private vandværker på Bornholm". I dette regulativ er bl.a. beskrevet forhold omkring stophaner, ledningsnet, vandspild, driftsforstyrrelser, tilsyn mm..